Se et par af vores prestigehaver i BO BEDRE
Så langt kan du komme sammen med os
Dyk ned i reportagerneEn forkrøblet taksstamme snor sig op gennem den firkantede terrasse vendt mod havet, og også ved skellene er der skruet op for naturreferencerne. Her er det lykkes for DesignHaver at få liv i nye hypenbuske – ejerne havde ellers opgivet håbet.
DesignHaver har ikke blot arbejdet med takshække hos Christina Roslyng og Lars Christiansen. Et nøje sammensat miks af træer står nu med rødderne dybt plantet på sirligt udvalgte steder i haven.
Mest spektakulær er en stærkt beskåret taks, der vifter med armene mellem terrassebrædderne ved gavlen vendt ud mod havet.
Før Tor Haddeland satte sine første fodspor på matriklen, udgjorde den havvendte terrasse en stor, nøgen flade – ligesom omkring resten af huset.
”Jeg havde helt klart oplevelsen af en for stor terrasse, der manglede hygge, da jeg så den under mit første møde med Christina og Lars. Terrassen manglede noget, der indtog den”, fortæller havearkitekten om sit førstegangsindtryk.
Træet skaber en mindre zone
For at bryde den dominerende og firkantede ramme, griber Tor Haddeland igen til et drastisk virkemiddel i forhold til en terrasse af dyrt, massivt træ. Nemlig saven.
Havearkitekten vil nemlig – ligesom ved takshækken på den anden side af huset - gennemsave mahogni-terrassen. Ganske enkelt for at gøre plads til den skulpturelt formede taks ude mod det ene hjørne af den store terrasseflade.
”På den måde afrunder jeg hjørnet i den store, firkantede flade og får skabt en mindre zone omkring træet. Det giver en relevant forgrund med ekstra klangbund til det frie udsyn ud over havet,” siger havearkitekten om den rammenedbrydende løsning.
Og kun få uger efter Tor Haddelands første besøg lader DesignHavers anlægsteam lyden af en potent sav runge gennem sommerhusområdet, idet den gennemflænser det massive, martitime mahognitræ.
Levende knæk i linjeglad ramme
På den lune sommeraften, hvor DesignHaver får taget billeder af den færdige have ved sommerhuset, står Tor Haddeland sammen med ejerne og kigger på taksgrenene med organiske former. Grene på et træ, der nu står i et lille bed indlejret af den linjeglade terrasse.
Lars Christiansen udbryder straks, at han er vild med løsningen.
”Egentlig skal den slags detaljer bruges med omtanke, men her giver den mening. En have som vores kan nemt blive for stilren, og takstræet giver lige et knæk. Det er rigtig charmerende, at der er skudt noget levende ind i rammen. Træet er med til at give den helhed, vi gerne ville have”, siger Lars Christiansen.
Han og Christina Roslyng var med egne ord heller ikke ”et sekund i tvivl om”, at jorden i bedet skulle toppes af sten som dem på stranden. Det lille trick binder terrassen sammen med strandbredden et stenkast fra huset – og er endnu et lille eksempel på kunsten at knytte nære bånd mellem et sommerhus og den natur, det er pakket ind i.
En skulpturel taks snor sig op mod himlen på udsigtsterrassen. Også her havde anlægsfolkene fra DesignHaver gang i stiksavene, så det organiske element kunne indtage den store terrasseflade. Lars Christiansen er vild med løsningen: ”Det er rigtig charmerende, at der er skudt noget levende ned i terrassen. Og vi var slet ikke i tvivl om, at der skulle nogle strandsten ned omkring plantens fod. Det er med til at skabe helheden og kontakten til kysten.”
Det er ikke kun inde på selve terrassen, DesignHaver har skabt mere liv i haven. Der gror nu også flere hybenbuske end tidligere langs skellet på begge langsider af grunden.
Det kan lyde som en let leg at få en hybenbusk til at gro. Den meget hårdføre og levedygtige plante stortrives ofte i netop sommerhusområdernes tørre, sandede jord. Ikke desto mindre har Christina Roslyng og Lars Christiansen hele tre gange forsøgt sig med at sætte friske planter i jorden. Hver gang med samme resultat. Nemlig at planterne gik ud.
Lars Christiansen peger på hybenbuskenes grønne sommerskud.
”Tor sagde, at han godt kunne få dem til at gro, og det troede vi faktisk ikke helt på. Men selv efter en knastør sommer, så lever de planter, DesignHaver har sat, stadig. Der skulle en mirakelmand til”, siger den tidligere landholds-håndboldspiller.
Tor Haddeland ser sig dog mere som fagmand end mirakelmand. Han forklarer helt jordnært, at DesignHavers anlægsteam har udskiftet sandjorden omkring planterne med en mere næringsrig jordtype, og så har de nye planter og deres rødder været drypvandet med siveslanger i løbet af foråret. Og når forudsætningerne for liv er til stede, så har det med at opstå af sig selv.
Sådan er det også, når det drejer sig om det gode liv, ejerne nu lever i deres kraftigt redesignede udearealer omkring huset. Rummene, der åbner for det gode liv – frugterne af arbejdet med haven, zoomer vi ind på i næste afsnit af vores serie fra sommerhushaven i Juelsminde.
Få tegnet en målfast og unik haveplan for kun 25.550,-
Så langt kan du komme sammen med os
Dyk ned i reportagerne